På andendagen i Sandakan (efter vi havde været på havnen om morgenen) tog vi ud og så en såkaldt water village - en lille by eller boligområde med huse bygget på pæle i vandet.
Virkelig fint, farverigt og hyggeligt og slet ikke beskidt og fattigt som jeg havde forestillet mig det. Faktisk blev vi enige om at det nærmest lignede et sted, hvor de mere velhavende mennesker boede. Igen her var folkene bare så søde, venlige og gæstfrie. Ja, det var de virkelig overalt hvor vi kom. På trods af at vi kom vadende der totalt tourist-agtige med vores store kameraer. Vi spurgte dog altid inden vi tog billeder af folk eller deres børn eller hvis vi fotograferede deres hoveddør eller vasketøj (som de syntes var lidt underligt, tror jeg :-)).
Selvom man er i sin fulde ret til at fotografere mennesker, hvis de opholder sig i det offentlige, så er det altså god pli og venlighed lige at spørge først.
Jeg har selv ved flere lejligheder oplevet med omvendt fortegn hvordan mine lyshårede børn er blevet voldfotograferet helt op i deres ansigter af japanske tourister. Så står de der og knipser løs uden så meget som at kigge på mig som står lige ved siden af med barnet i hånden, og når de så har fået deres shots i kassen, så er de dem der er skredet uden så meget som et ord eller venligt nik eller smil. Det er så uforskammet, synes jeg.
Der kunne også lige blive tid til et besøg i et stort kinesisk tempel, som på grund af det kinesiske nytår var overdådigt pyntet med kulørte papirlamper. Meget meget fint!
Om aftenen tog vi hen og spiste aftensmad sammen med de lokale på et af de mange permanente gadekøkkener der hver dag åbner op ved mørkets frembrud og hvor der steges kylling og fisk så det dufter i miles omkreds. Jeg ELSKER gadekøkkener. Den lugt og atmosfære der er der, er bare indbegrebet af Østen for mig. Mad på pind og grillet fisk en masse. Mums! Det var et af de bedste måltider vi fik på hele turen.
------
On the second day in Sandakan we went to se a water village. So charming and colourful and not at all dirty and poor as I had expected. And again - the people were all so nice and friendly even though we came all touristy with our big cameras. We always asked though before we took someone's picture or took a picture of their frontdoor or something.
In the evening we went to one of the large street kitchens were all the local people eat. It was some of the best food we had on our intire trip. I just love street kitchens. The smell, the atmospheare, everything.
